Om

Munk Productions ejes og drives af Christian Munk.

Jeg har arbejdet med professionel lydproduktion i mere end to årtier både i den private og den offentlige sektor.

Den brede vifte af projekter gennem de mange års arbejde har resulteret i en høj grad af erfaring indenfor alle de serviceområder, jeg leverer. Dette sikrer den fortsat høje produktionskvalitet, som igen holder mig travlt beskæftiget.

Jeg har valgt en fuldt digital studieløsning af flere årsager, primært pga. muligheden for omgående at genkalde tidligere projekter for at arbejde videre i dem, men også af plads- og vedligeholdelsesårsager.
Derfor arbejder jeg udelukkende i DAW-software, specifikt Logic Pro X for musikproduktioner og Pro Tools 12 for andre lydproduktioner.
Mit omfattende instrument- og effektbibliotek bliver holdt konstant opdateret med seneste versioner og udgivelser.
Jeg monitorerer udelukkende på Dynaudio monitorer i et akustisk velbehandlet kontrolrum.

Trods den fuldt digitale løsning, kan brug af bånd til endeligt mix komme på tale.

Min professionelle guideline er "Jeg er først tilfreds, når min kunde er tilfreds". Derfor garanterer jeg det kreative og musikalske indhold af alt, jeg skaber.

 

De bedste hilsener

Christian Munk